Mangor og Danner
At kønsrollerne i 1800-tallets Danmark var skarpt opdelte er vist ingen hemmelighed.
Vi skal møde to fantastiske mønsterbrydere som tvunget af nød og kærlighed tog livtag med deres skæbne.
Anne Marie Mangor mistede som 29 årig sin mand og dermed familiens indtægt.
Med seks børn at forsørge måtte hun nu tænke rigtig kreativt.
Da hun var dygtig til at lave mad og skrev alle sine opskrifter på løsblade, lå det lige for at forsøge at få dem udgivet som kogebog.
Men forlagene ikke troede på ideen, så i protest lavede hun sit eget forlag og fik mod forventning stor succes.
Hendes bøger blev oversat til svensk og tysk og endte med at have solgt over en million eksemplarer, og hun anses i dag som grundlæggeren af dansk gastronomi.
Louise Rasmussen var født uden for ægteskab i ussel armod i Københavns slum.
Hun var heldig og blev optaget på Balletskolen hvor hun mødte Carl Berling og dennes nære ven Kronprins Frederik og en livslang treenig kærlighed tog sin begyndelse.
Hun blev gift med Frederik den 7. og fik med kløgt og stor sindsro afgørende indflydelse på kongens noget vanskelige sind.
Som Grevinde Danner glemte hun trods stor modstand fra de københavnske spidsborgere aldrig sin sociale baggrund.
Efter kongens barnløse liv arvede hun hele den oldenburgske kongeslægts formue og gav det hele tilbage til fattige og udsatte børn og udslidte arbejderkvinder.
Pris kr 4000,- plus transport, dog max kr 1000,-
Fotografi af Anne Marie Mangor fra 1860’erne.
Maleri af Louise Rasmussen, u.d.